Kommunikations og IT-medarbejder søges

BioValue mangler fra 1. september en studentermedhjælper til at varetage de mange forskelligartede arbejdsopgaver.

BioValue er en strategisk platform for innovation og forskning i værdien af biomasse til fremtidens grønne samfund, og består af både universiteter og virksomheder, som skaber og deler viden for at bringe forskningen op på et nyt og verdensførende niveau. Projektet er startet 1. juli 2013 og løber i første omgang frem til 2018.

Du vil i dit daglige arbejde assistere platform manager Jane Lindedam i hendes arbejde med at strukturere og organisere arbejdet i de forskellige projekter under BioValue, samt stå for kommunikation og web-indholdet. Du vil opleve meget forskelligartede opgaver og vil i mange henseender fungere som ”blæksprutte”.

Dine arbejdsopgaver hos BioValue vil variere, men vil blandt andet indeholde følgende:

  • Skrive, redigere og opsætte BioValues engelsksprogede nyhedsbrev. Dette nyhedsbrev bliver sendt til alle forskere og virksomheder som er indlemmet i BioValue platformen.
  • Udarbejde og foretage interviews med forskere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
  • Skrive faglige referater af publicerede artikler fra BioValues forskere.
  • Planlægge, deltage eller assistere under konferencer og events
  • Opdatere indhold på- og (re)designe hjemmesiden.

Det er derfor vigtigt at du:

  • Studerer på en relevant kommunikations, IT eller naturfaglig uddannelse.
  • Har føling og forståelse med web indhold, Mailchimp og WordPress. Eller vil sætte dig ind i det før ansættelsen starter.
  • Kan arbejde selvstændig og initiativrigt, da du ofte selv skal finde løsninger for at udføre dit arbejde bedst muligt.
  • Kan kommunikere mundtligt og skriftligt, både på dansk of engelsk.
  • Har forståelse for- og evne til at formidle og kommunikere fagligt indhold.

Hvad vi tilbyder dig?

  • Et studiejob med høj fleksibilitet på 7 timer om ugen.
  • Muligheden for at skabe kontakter inden for toppen af erhvervslivet.
  • Et job hvor dit input i høj grad vil blive lyttet til og brugt aktivt i det daglige.

Praktisk information:

  • Ansøgningsfrist er 1. september men vi forbeholder retten til at kalde løbende ind til interviews og ansætte et individ i hele perioden.
  • Du vil få tildelt en arbejdscomputer.
  • Du vil have din daglige gang på:
    • Department of Plant and Environmental Sciences
      Thorvaldsensvej 40
      1871 Frederiksberg C

Ansøg

  • Drop files here or